4 gaveidéer til barnet

toysrus-og-dinfotobog-ninemonths

Hvis du selv har et mindre barn eller kender en skøn unge, der er stor nok til at få legetøj og andre gaver, skal du naturligvis være klar til jul eller fødselsdag med en gave, der skaber glæde.

Det er ikke altid lige let at købe gaver til børn, da mange unger bekendt har det med at skifte interesser og yndlingsting meget ofte. Derudover har mange små børn slet ikke fået den slags præferencer endnu, og af den grund kan det være rart at have nogle gode gaveidéer at hive frem, som passer til de fleste småbørn.

Derfor får du 4 gaveidéer, som formentlig vil falde i god jord hos børn i alderen 1-4 år og give et smil på læben uanset køn.

LEGO DUPLO

LEGOs serie til de små er aldrig til at komme udenom. LEGO DUPLO er velegnet til drenge såvel som piger, og det fede ved dette legetøj er, at du udfordrer barnet og hans eller hendes kreativitet. Med DUPLO kan barnet både bygge og lege, og der vil derfor være til flere timers leg og underholdning i sådan en gave.

Vælg f.eks. LEGO DUPLOs Jungle, som egner sig til både drenge og piger. I denne æske får barnet mulighed for at bygge sin egen jungle med flere forskellige dyr. Denne LEGO-æske koster 445 kroner, og du kan finde den og andet DUPLO på www.toysrus.dk

“Indkøbskurv”

Hvis det barn, du vil glæde, elsker at lege købmand og være med mor på indkøbstur, kan du for eksempel glæde med en “indkøbskurv” fra HAPPY HOUSE.

De fleste børn elsker at lege sig mere “voksne”, og specielt det at lege købmand eller sælger er et hit hos mange. Derfor kan du give en indkøbskurv med dertilhørende frugter og madvarer i plastik, så barnet kan hygge sig med at lege hele familiens købmand.

Gående tøjdyr

De fleste børn elsker dyr og mange plager sikkert både mor og far om at få et kæledyr. Du kan glæde med en gave, som er næsten lige så god med et tøjdyr, der kan gå og sige lyde.

De interaktive tøjdyr kan fås i flere varianter, så hvis du ved at barnet er særligt glad for kaniner, vil det være oplagt at købe en hoppende kanin, som kan bevæge ører og næse. Alle varianterne kan bevæge sig og sige sjove lyde, så der er altså lagt op til en masse sjov og underholdning.

Personlig fotokalender

Med en fotokalender kan du skabe din egen, personlige gave ved at bruge minder og billeder til at pryde kalendersiderne med. Selvom småbørn måske ikke forstår en årskalender på samme måde som en æske LEGO, så kan det være en utrolig god gave, som også kan glæde, når barnet bliver større. Personlige fotogaver er nemlig oplagte at gemme, så barnet kan se tilbage på minderne i form af de udvalgte billeder. Se mere her og tjek mulighederne for fine, personlige gaver ud.