Babytøj til de første måneder

Som nybagt mor er man typisk nybegynder i babytøjsjunglen, andet ville være mærkeligt. Det kan derfor være svært at finde hoved og hale i, hvilke typer tøj ens baby vil få brug for de første måneder.

Der er rigeligt at vælge imellem, og det kan derfor være svært at vælge til og fra. Jeg vil derfor forsøge at give mit bud på, hvilke typer tøj det er nødvendigt at købe til din babys første måneder.

 

Smarte bodyer

Som nybagt mor må jeg konstatere og viderebringe, at bodyer er uundværlige til en nyfødt baby. Det er en fordel både at købe kortærmede og langærmede bodyer, da du vil få brug for begge uanset årstid. Men lad endelig være med at købe dig fattig i bodyer inden babyen kommer, da der er stor forskel på, hvad babyer har brug for.

Køb gerne bukser

Du går ikke galt i byen med at have nogle bukser til din baby, da de kan kombineres med dine bodyer. Du kan få mange smarte bukser i alt lige fra blød velour til bomuld. Det er helt op til dig, hvad du synes, er bedst.

Natdragter er nødvendige

Føder du om vinteren, er en natdragt en nødvendighed. Min erfaring er, at det er en god ide at købe natdragter med fødder, så babyen kan holde sig varm om natten. Føder du om vinteren, er det dertil også en nødvendighed at give din baby en body på indenunder natdragten – for bliver dynen sparket af i løbet af natten, vil din baby komme til at fryse.

Smarte heldragter

Noget jeg helt klart kan anbefale til andre vordende eller nybagte mødre/forældre er heldragter. De er lette at få på babyen og tilmed også lette at skifte ble i. Den holder babyen varm på hele kroppen, og den kommer hverken til at tabe bukserne, eller få en bluse som kravler op over maven. Det er rigtig rart! Vil du som nybagt mor gøre dig selv en endnu større tjeneste, bør du købe heldragter med fødder i, da du dermed slipper for at skifte de små babystrømper – jeg kan kun anbefale det!

Skal du først ud og købe nyt babytøj, vil jeg anbefale dig at gå ind og kigge på BT’s nye rabatportal efter tilbud og rabatkoder, da det giver meget i længden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *